Annonce

Annonce

Netto er blandt de danske supermarkeder, der selv har eksperimenteret med et klimamærke. I to af deres butikker satte de et lille mærke af en sky ved de varer, der belaster klimaet mindst, og opfordrede kunderne til at "se efter skyen". Det førte til et fald i salget af oksekød og -pålæg. Foto: Netto

Ekspertgruppe er klar med sine anbefalinger til et klimamærke

Torsdag får fødevareminister Jacob Jensen (V) overrakt en række anbefalinger, som en arbejdsgruppe har udarbejdet til et kommende klimamærke. Gruppen har bl.a. vurderet flere måder at rangere fødevarernes klimaaftryk på og lagt sig fast på én bestemt model.

Der bør indføres et statskontrolleret klimamærke, det skal kunne anvendes på alle fødevarer, herunder drikkevarer, og så skal det baseres på en skalamodel på tværs af alle fødevaregrupper, så fx kød kan sammenlignes med grønt.

Det er nogle af de centrale anbefalinger til et nyt klimamærke, som arbejdsgruppen bestående af flere aktører fra fødevarebranchen, NGO'er og Fødevarestyrelsen torsdag afleverer til fødevareminister Jacob Jensen (V).

"Der er et udbredt ønske blandt forbrugerne om at spise mere klimabevidst, men det kan være vanskeligt helt at afkode de forskellige produkters klimaaftryk, når man køber ind. Derfor har vi tidligere besluttet, som et af de første lande i verden, at indføre et statskontrolleret klimamærke, der skal hjælpe forbrugerne med nemmere at træffe klimabevidste valg i indkøbssituationen. Jeg vil gerne takke arbejdsgruppen for den store indsats med at udarbejde denne rapport med anbefalinger til et klimamærke," siger Jacob Jensen i en pressemeddelelse.

Konkret foreslår gruppen, at skalamodellen udformes i fem niveauer, hvor brugen af farver (fra grøn til rød) samt bogstaver (fra A til E) skal være fremtrædende af hensyn til forbrugernes forståelse. Modellen skal rangere produkterne i forhold til hinanden på tværs af fødevarekategorier. Det vil fx sige, at oksekød kan sammenlignes med linser, hvor oksekød givetvis havner i den tunge, røde ende, mens linser vil være i den grønne.

Diskuterede også andre modeller

Arbejdsgruppen diskuterede også andre modeller, bl.a. en best in class-model, hvor fødevarer inden for samme kategori, fx oksekød, blev rangeret i forhold til hinanden. Det ville betyde, at en type oksekød produceret mere klimavenligt end en anden kunne få en bedre rangering.

En ulempe ved denne model er dog, at fødevarer med relativt lave klimaaftryk kan få et rødt mærke. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en kategori som ’frugt og grønt’, der generelt består af fødevarer med lave klimaaftryk, inddeles på en skala i flere niveauer. Her vil nogle fødevarer nødvendigvis blive placeret i den røde ende af skalaen og derved komme til at fremstå med et højere klimaaftryk end fødevarer fra en anden kategori, hvor produkternes klimaaftryk reelt er større. Omvendt vil fødevarer, som har høje klimaaftryk, kunne fremhæves positivt, hvis de er blandt de fødevarer, som har de mindste klimaaftryk i deres egen kategori.

Beslutningen om at anbefale skalamodellen hviler på en onlineundersøgelse, hvor 1.357 deltagere købte ind i et online supermarked, der var udarbejdet til lejligheden, og hvor forskellige fødevarer var mærket med enten 'best in class'-mærket eller skalamærket. Disse indkøb blev testet op imod en kontrolgruppe, som handlede i samme online supermarked, men hvor ingen fødevarer var klimamærket.

Hvad angår data bag klimaaftrykket, anbefaler gruppen, at mærket enten er baseret på generiske klimaaftryk eller produktspecifikke aftryk, hvor der er blevet foretaget en beregning af det konkrete produkt.

Vigtigt med informationsindsats

Ifølge arbejdsgruppen er det desuden vigtigt, at mærkningen suppleres af "massive" kommunikations- og markedsføringskampagner.

'Der findes et særligt behov for at kommunikere, hvor stor forskel der faktisk er i fødevarers klimaaftryk,' skriver gruppen i sin afrapportering og nævner desuden vigtigheden i, at kommunikationsindsatsen fortæller, at klimamærket kun handler om klima og ikke erstatter andre mærker, som omhandler andre punkter såsom biodiversitet, rent drikkevand, ernæring eller dyrevelfærd. Efter to år bør ordningen evalueres og evt. justeres.

Netop det at det står klart for forbrugerne, at klimamærket ikke kan erstatte andre mærker som Ø-mærket, har været vigtigt for Økologisk Landsforening (ØL), der også har været med i arbejdsgruppen.

"Økologisk Landsforening har været glade for at deltage i arbejdet med at udarbejde anbefalinger til et klimamærke på fødevarer. Vi er gået ind i arbejdet i respekt for opgaven om at udvikle et statskontrolleret frivilligt klimamærke til fødevarer, men vi har også hele tiden ment, at vi har behov for omstilling til en bæredygtig fødevareproduktion og forbrug. Det kræver, at man ikke kun ser på klima, men også tager biodiversitet, dyrevelfærd, det rene drikkevand og vandmiljø med i betragtning, som vi jo netop gør i økologien. Derfor har vi arbejdet for at sikre, at netop den pointe bliver skrevet ind i arbejdsgruppens anbefalinger til klimamærket. Det er vi lykkedes med,” siger ØL's landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, der repræsenterede foreningen.

”Derfor er vi særligt glade for, at arbejdsgruppen anbefaler, at man ved første evaluering af klimamærket vil vurdere, om det er muligt og aktuelt at tilføje flere miljøparametre, og at der er i den forbindelse, er igangsat et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet, som blandt andet har fokus på suboptimering af forskellige miljøparametre samt dyrevelfærd. Vi glæder os også over, at kommunikationsindsatsen for klimamærket vil have fokus på, at ensidigt fokus på klima ikke garanterer bæredygtighed, og at den kommunikation skal gøre forbrugerne opmærksomme på, at mærket ikke erstatter, men supplerer andre mærker som f.eks. Ø-mærket og nøglehulsmærket.”

Klimamærke

  • I april 2022 blev det besluttet at Danmark skal have et statskontrolleret klimamærke. Klimamærket skal hjælpe forbrugerne med at træffe grønne valg, når de handler. Samtidig skal det skubbe fødevareproduktionen i en grønnere retning. Klimamærket vil også bidrage til, at Danmark bedst muligt realiserer FN’s verdensmål – særligt mål 12 om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
  • Et statskontrolleret klimamærke skal sikre, at der er ét fælles klimamærke, som forbrugerne kan have tillid til, og som detailhandlen og fødevarebranchen bredt set vil anvende.
  • Til at udvikle et statskontrolleret klimamærke har man nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen er blevet faciliteret af direktør for innovation og vækst i Fødevarestyrelen Per Preisler Christiansen og består af repræsentanter fra detailbranchen, fødevarebranchen og forbrugerorganisationer.
  • Arbejdsgruppen har i det seneste år deltaget i et udviklingsarbejde og fået mulighed for at komme med input til det nye danske klimamærke. På den baggrund har arbejdsgruppen formuleret en række anbefalinger til hvordan klimamærket kan indrettes.

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Flere artikler fra samme sektion

»Det er nødvendigt for mennesket at genoprette sine bånd til naturen«

To dage om ugen er skoledagen markant anderledes for 21 børn i Chile: De køres til en lille landbrugsskole for at lære om agro-økologi og selvforsyning, og flere lignende initiativer spirer nu frem i landet. Det er noget, myndighederne har bemærket.

16-05-2024 8 minutter Udland,   Uddannelse

For første gang påviser forskere en sammenhæng mellem PFAS i drikkevand og hjertekarsygdomme

Data fra en italiensk region, hvor nogle borgere drak PFAS-forurenet vand og andre ikke gjorde, viser en tydelig sammenhæng mellem PFAS og øget risiko for at dø af hjertekarsygdomme.

15-05-2024 5 minutter PFAS,   Miljø,   Forskning

Åbent brev fra 140 organisationer kritiserer EU's grønne tilbagetrækning

De seneste måneder har EU trukket flere miljø- og klimainitiativer tilbage som reaktion på landbrugets protester. Nu siger adskillige organisationer på tværs af Europa stop.

14-05-2024 3 minutter EU,   Miljø,   Klima,   Natur